Momsterjul låge 17 // Nye juletraditioner og hjemmebag

Jeg hører til en af dem der elsker julen og nærmest bliver som et barn igen. Jeg elsker alt ved julen, jagten på de helt rigtige julegaver, julekalender, pynt, hygge, hjemmebag og forventningerne. Men julen er ikke altid glæde, man bliver mindet om dem der mangler og lidt for fulde mennesker juleaften, eller det var i hvert fald det jeg huskede fra da jeg var lille. Man havde glædet sig SÅ meget og da dagen og aften så endelig kom, blev folk for fulde og ingen så hvad jeg med stor glæde åbnede op af pakker, folk havde for travlt med fuldemandssnak. Da jeg ventede mit første barn for fem år siden, var min barsel startet lige som det blev december og der besluttede jeg mig for en ting, mine børn skulle ikke have sådan et minde! Jeg ville skab masser af gode minder og traditioner.

Nye traditioner skabes.

Nyt pynt købes og man skaber sin egen samling hen over årene, jeg synes det er så hyggeligt. Alle ungerne har fået en julesok (knald rød selvfølgelig!) med navn på. Hver dag kommer vores søde nisse med en lille gave, i år har farmor sørget for at købe fire af gaverne, dem får de om søndagen. Nissen bor selvfølgelig hos os, og han kommer ind og ud af nissedøren, sådan en har vi da også, som alle andre 😉 Men altså, børnene elsker det jo! Jeg tænker ofte over hvor tarvelige vi egentlig er sådan, at blide vores børn ind at nissen sådan helt rigtigt bor der 😉 OG! hører man ikke efter kommer han ikke med gave, den virker hver gang herhjemme ;P

I dag, skal vi ud at fælde juletræ, vi skal have et helt op til loftet, i år skal vi nemlig holde juleaften her hos os, det gjorde vi også for to år siden, så tænker at det nok bliver fast at vi står for den hvert andet år, førhen holdte vi hos min mormor.

Julebag.

Hvert år plejer jeg at bage julesmåkager, jeg synes det super hyggeligt. Jeg prøver at gøre det til en hyggelig tradition med mine børn, men altså jeg må også bare konstatere at børn og mig i et køkken sammen ikke altid er den bedste kombi 😉

De mistede da også hurtigt interessen da vi i år skulle bage, de synes at pebernødderne var sjove at skære ud og forme, og det fik de faktisk lov til helt selv, uden at jeg liiiige skulle blande mig 😉 Som altid blev mine vaniljekranse til vaniljeklatter, som min mand opkaldte dem, jeg kan bare ikke få dem til kranse.. Men de smager stadig ret godt, opskriften får i lidt længere nede.

Vi fik også bagt peberkager og pyntet dem med glasur og krymmel, de blev formet som juletræer, snefnug, julestokke osv.

Opskrift på vaniljeklatter 😉

Der er til ca 200 småkager.

  • 450g mel
  • 50 g mandler
  • 400 g blødt smør
  • 300 g flormelis
  • 1 æg
  • 2 teskefulde vaniljesukker

Blend mandlerne så de bliver til mel, bland alle ingredienserne godt sammen, du kan også vælge at bruge en vaniljestang i stedet for vaniljesukker. Jeg synes faktisk bedre om vaniljesukker, da jeg selv synes det giver mere smag. Dejen bliver ikke hård men får en blød konsistens, jeg sætter den altid et par timer på køl.

Hvis du har en kødhakkemaskine eller stjernetyl kan du prøve om du er bedre end mig til at få dem til kranse, jeg kender ikke fidusen? Haha..

Så jeg laver dem til “klatter”, jeg ligger bare små “klatter” på en bradepande med bagepapir, ca 2 x 2 cm. Kagerne skal bages på den midterste rille ved 220 grader i ca 6 minutter. Så bliver de til fine runde småkager, og de smager himmelsk af vaniljekranse stadig 😉

Må i alle ha en skøn 3. søndag i advent og en dejlig jul 🙂

Kh

Betina